Beskrivelse
Garmin Index Sleep Monitor er en let og smart søvnrem, der giver dig dyb indsigt i din restitution og sundhed. Den bæres diskret og komfortabelt på overarmen og registrerer puls, HRV (pulsvariation), vejrtrækningsmønstre, søvnstadier og hudtemperatur. Alt sammen for at give dig et mere præcist billede af, hvordan din krop restituerer natten igennem. Remmen er lavet i en blød og åndbar blanding af nylon og spandex og fås i to størrelser for optimal pasform. Med en vægt på kun 14,5 gram (modul) og op til 7 dages batteritid, bemærker du næsten ikke, at du har den på. Remmen kan vaskes skånsomt. Husk at fjerne modulet først. Søvnmonitoren synkroniserer automatisk med Garmin Connect-appen via Bluetooth, så du får adgang til dine data direkte på din smartphone.





